Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Studieliv

Tiden går hurtigt lige nu. Både fordi dagene er korte, men også fordi dagens pauser er spisning, søvn og transport. Alt derimellem er fyldt ud af studiet. Sidste uge gik der godt og vel 65-70 timer med dette. I dag havde jeg første eksamen ud af 7. Der er 3 mere inden jul samt en præsentation i morgen, hvilket er sideløbene med de 44 timers undervisning. Efter jul er der så 3 eksaminer mere og en rapport. I det mindste er der pænt, når man kigger ud, og så det jo nyt at være på ETH Hönggerberg – visuel variation er en god ting, når læsning bliver ensformigt. Og så er det lidt hyggeligt at være i laboratoriet der.

This slideshow requires JavaScript.

I morgen skal laboratorie arbejdet for de sidste 5-6 dage fremlægges. Det sker i et minisymposium hvor ca. 9 grupper fremlægger 20 min hver + 10 min. diskussion. Vi er færdige med powerpoint showet, men jeg skal lige have tænkt lidt mere over, hvad jeg skal sige til min del, som er diskussions delen. Ellers er vi også ved at være færdig med rapporten over forsøget i det andet laboratorie. Vi havde et kort møde på en times tid med laboratorie lederen Prof. Wenger. Han er en ældre mand, som tilsyneladende er meget travl. I hvert fald efter hans eget udsagn. Mødet startede ikke super godt. Skuffelse i hans stemme var let at spore, da det gik op for ham, at vi er 3 bachelor-studerende på et master-kursus. Alt hvad der hed forventninger til vores faglige kunnen fik vist et groft hak nedad. Han startede derfor med en syndflod af spørgsmål for at teste vores teoretiske forståelse af molekylær biologiske metoder. Efter den første spørgsmålstorm havde lagt sig lidt i hovedet, gik det bedre med at besvare spørgsmålene. Kombinationen af hurtig snak, indblandet med anekdoter fra hans tid som PhD studerende og moralske prædikener om hvor nemt vi har det i dag, gjorde det til tider svært at holde fokus på, hvad der var spørgsmål, og hvad der var selvudnævnte guldkorn fra hans side. Vi kom dog heldigvis bedre og bedre med i diskutionen, og til sidst fik vi mere eller mindre overtaget emnet, og spurgt ham om nogle uklarheder ifh. til protokol angående valg af reagenser og kultur, samt problemer ved anvendte cellelinie. Det var ikke spørgsmål som vi forventede konkrete svar på, og det kunne han heller ikke give, men vi fik en mere frugtbar diskussion omkring undersøgte emne, end jeg umiddelbart havde forventet oven på den lidt turbulente start. I morgen står den som sagt på præsentation, og torsdag starter jeg i laboratorie på Hönggerberg hvilket er et campus under ETH.

Besøg fra DK

Fra fredag til søndag havde jeg besøg af en gammel ven fra DK. Da han kom fredag, var første punkt et besøg af cigarforretningen la Casa del Habanos. Den er ejet af en ældre mand i pænt jakkesæt, med et meget lidt tysk præget engelsk sprog. Det lød faktisk britisk. Rundt omrking i butikken var der billeder af ham på besøg på tobaksplantager, store reoler med cigarkasser til op mod 20.000 kr og så ellers et stort cigarlager. Det der dog virkelig fangede ens opmærksomhed var et billede nær indgangen. Det portrætterede cigarsælgeren i en lidt yngre udgave, pulsende på en stor cigar. Ved siden af ham var en anden mand. Man skulle lige kigge to gange for at være sikker – min jo, det er Fidel Castro. Sikkert ikke den værste mand at kende når man sælger cubanske cigarer. Derefter tog vi hjem hvor menuen var schweizisk fondue og 3 flasker schweizisk vin. Vinen imponerede ikke specielt, men fonduen var spot on.

Lørdag stod på opdagelsesrejse. Sammen med to andre fra kollegiet tog vi til Luzern – ligesom dengang da Anna var har. Vi travede rundt i byen i et par timer i håbet om at tågen ville forsvinde, så vi kunne få det maksimale ud af næste punkt på turen – at tage til toppen af Pilatus bjerget. Vi tog et tog fra Luzern til Alpnachstad, hvor der er en lille togbane til toppen “Pilatus Kulm”. Umiddelbart virkede vi som de eneste der, og der var to store røde krydser over indgangen til togbanen til toppen, men vi begik os derhen af alligevel. Der var dog heldigvis stadig åbent, men det var næstsidste dag. Vi fik vores billetter og drog mod toppen, hvilket er en opstigning på små 30 min gennem skov og tunneller. Da vi endelig kom til toppen gik vi igang som trolige turister og fik skudt en masse billeder – alt imens vores øl kølede i sneen. Efter vi var mættet med nye synsindtryk kunne vi nyde en kold øl hver med udsigt over alperne i syd og det mere flade Schweiz mod nord.

This slideshow requires JavaScript.

Da vi kom hjem tog vi ud og spiste på Zürich Sein, hvilket var en super afslutning på en super dag!

This slideshow requires JavaScript.

Her ses et lille udpluk af de fluorescens billeder vi tog i laboratoriet på Unispital. Vi havde to forskellige slags celler – epithel celler fra en ko og en makrofag celle linie fra en mus. Makrofagerne kan ses på de billeder, hvor cellerne ikke virker meget større end kernen. Kernen er farvet blå med hoechst.

Ellers er jeg gået igang på det andet labotorium, hvor de kigger på hvordan den enkelte celler registrerer ilt niveauet. Der skal laves en rapport over forsøgene fra den første uge på Unispital, og det vi laver på Irchel nu, skal der laves en præsentation af, som holdes til et minisymposium onsdag i næste uge. Jeg kan godt mærke, at jeg bruger de 44 timer på uni om ugen. Der levnes ikke meget ekstra tid og energi til eksamenslæsningen, og den foregår primært i weekenden. Jeg forsøger dog at peppe det hele lidt op. Sådan en powerpoint præsentation kan godt strikkes sammen mens man ser Starwars med de andre nede i loungen. Faktisk tror jeg, man selv bliver inspireret til at bruge lidt ekstra special effects.

I næste uge starter jeg laboratorie undervisningen. Dette betyder, at min samlede uge lyder på 44 timers undervisning, så der bliver ikke meget overskud til læsning ved siden af. Det første laboratorie fag er Diseases of the Autonomous System. Det indeholder to forsøg: et på universitetshospitalet og et på Irchel Campus hvor jeg normalt er. Det ene forsøg omhandler reguleringen af cellulær cholesterol homeostase, hvilket er ifh. til arteriosklerose, som kan føre til blodpropper. Selvom jeg er mere interesseret i nervesystemet, så giver forsøgene muligheden for at bruge nogle interessante molekylærbiologiske metoder, som jeg ellers ikke havde muligheden for. I første del er der fx. qualitativ analyse af specifikke gener via PCR og mikroskopisk analyse af cholesterol loadede celler. Flere af de andre teknikker har jeg dog prøvet i molekylær biologi og cellebiologi på KU. Det andet forsøg omhandler oxygen registrering og cellulær adaptation til mangel af ilt i væv (hypoxia). I begge forsøg skal man dyrke mammale celler, men her får jeg også lov til at lave luciferase reporter assay, lave transient transfections af mammale celler samt bruge/(dyrke) stabilt transfekterede reporter celle linier. Herudover er der angivet, at yderligere teknikker som laboratoriet aktuelt bruger også kan inddrages. Så forhåbentlig bliver de mange timer opvejet af at det bliver rigtig spændende. Derudover er fordelen ved, at det er kandidat fag, at jeg kommer til at bruge teknikker jeg ellers ikke umiddelbart ville komme til på KU på min bachelordel. Dette fag kører i kun 3½ uge, og derfor er det så intensivt. Til gengæld er vi kun 3 elever i det laboratorium som normalt udfører forskningen, så jeg kunne forestille mig, at der er rig mulighed for at få vejledning og forklaring. Det næste laboratorie fag er på ETH og hedder Microbial Gene Technology, men det venter jeg med at skrive om til det bliver aktuelt 🙂 Nu skal jeg bare forsætte med at læse de anbefalede artikler, som hører til fagene.

Turen gik i dag til Luzern, hvor vi ville have været oppe på toppen af Pilatus bjerget. Desværre var der dog lukket for transport derop, så vi brugte dagen på at gå rundt i den fine gamle by med alperne som baggrund.

This slideshow requires JavaScript.

Så fik vi udvidet vores kendskab til Zürich og indkøbt omkring 2,6 kg fin schweizisk chokolade! Vejret var fantastisk, farverne på skoven fortryllende og selskabet det samme. Dolce Vitae in Zürich.

This slideshow requires JavaScript.

Endelig er hun her! 😀

This slideshow requires JavaScript.

Winter

Nu er temperaturen virkelig dykket. De store skovområder omkring Uni og på begge sider af Zürich står iklædt deres eftersårsfarver, og fuglene har dæmpet deres sang. Solens stråler skyder skarpt gennem den kolde luft og folk er skiftet til store jakker og huer. Meget idyllisk – lige indtil man bliver syg. Så er det mere ens kinder der har efterårsnuancer, snottet der løber ud i den kolde luft og ens stemme, der er forsvundet.  

I går var der SystemsX midterm evaluation på universitetets hjerneforskningsinstitut. I denne anledning var Prof. John O’Keef fra UCL blevet inviteret, til at fortælle om sit arbejde ifh. til spatial mapping (hvordan hjernen kan navigere os rundt)  i hippocampus.  Vores underviser for Molecular and Cellular Neurobiology havde nævnt, at han ville komme, og det lød som en spændende mulighed. Jeg var den første i lokalet, og da O’Keef kom ind i lokalet med min underviser, lod han som om han fik et chok, grinede og spurgte mig, om jeg ikke vidste der skulle være møde. Så slog han op i en stor latter og sagde noget i retningen af “no no of course you do” og smilte. I rent chok fik jeg mumlet noget med ” yes yes, I know, i was invited by her” og kombinerede det med et noget nervøst smil. Han grinte bare lidt mere, og gik igang med at sætte sin computer op. Derefter begyndte det at strømme ind med folk fra laboratorierne – PhD’er, Post-Docs og professorer. Så jeg sad som den eneste studerende, og følte mig lidt malplaceret i starten. Det gik dog hurtigt over da præsentationen startede, for det var virkelig spændende! Der kom løbende spørgsmål fra de andre, omend noget skævvredet, da professorerne modsat PhD’erne ikke rakte hånden op. Dette betød en hvis dominans af spørgsmål fra professorerne samt rullende øjne fra PhD’erne. Samlet set var det nu virkelig godt, og gav bestemt blod på tanden. Det lyder meget sjovere at forske end at studere umiddelbart, men det ene kræver vist det andet.

Nu vil jeg forsætte læsningen mens motivationen er høj og snotniveauet lavt!

Umiddelbart er der vist ikke længere problemer med det obligatoriske fag, som jeg skal have erstattet. Ifølge min studieleder, så skulle tidligere omtalte fag være fint dækkende, så det rigtig rart!!

Her i fredags stod den ellers på en stor måske til dels maskulin kultur oplevelse. Landet ligger sådan, at ikke langt fra kollegiet befinder sig et lille øl bryggeri der hedder Turbinenbräu. De udøver en praksis, de kalder “Rampen verkauf”, hvilket betyder at man kan købe deres øl billigt direkte fra døren til bryggeriet. Man kan endda komme ind og gå rundt og kigge, samt få lidt ølhistorie serveret på entusiastisk vis. Som enhver anden ansvarlig ung mand, lader man ikke sådan noget gå hen i ubemærkethed. Vi stimlede derfor sammen 10-12 mænd og en enkel dame, og så begav vi os imod gastronomisk indsigt og åbenbaring. Samme dag var det hændt, at en af danskerne havde modtaget et klækkeligt legat, så Hr. Flottenheimer viste sin generøsitet ved at købe 2 kasser af de gyldne dråber til flokken, som blev taget imod med taknemmelige smil, tørstige ganer og inaktive GABA receptorer, der trængte til et boost. Efter 3 timers øldrikken og bilsnak gik turen mere eller mindre samme retning hjem, som vi var kommet, men nu samtidig også med en ny og oplyst måde at se verdenen på.

%d bloggers like this: